Markeringsnet til brug ved nedgravning af rørledninger og kabler.
Til forebyggelse af graveskader og for at sikre en bedre markering og beskyttelse af fjernvarme-, vand- og gasledninger samt el- og telekabler anvendes markeringsnet. Disse net erstatter de traditionelle markeringsbånd, idet nettet har flere fordele.
Nettets maskestørrelse gør, at gravkoens tænder kan opfange nettet, således at mandskabet bliver advaret i tide, inden skaden sker med overgravede ledninger og kabler.
Nettet er fleksibelt og følger med op til overfladen ved den første kontakt med gravkoens tænder.
Nettet har en stor friktion, hvilket gør, at nettet ikke knækker, når gravmaskinen trækker det op.
Desuden bliver markeringsnettet p.g.a. dets maskestruktur liggende over ledningen ved jordpåfyldning, i modsætning til andre advarselsbånd.
Dette er en vigtig egenskab, idet mange graveskader opstår, fordi advarselsbåndene ved jordpåfyldningen glider ud og ligger ved siden af frem for over ledningerne, som nettet skal beskytte.