Ilt-måler


ISM – 3 er en mikroprocessorstyret oxygen analysator der automatisk kan overvåge koncentrationen af ilt (O2) i et vilkårligt målepunkt. Den målte O2 koncentration udlæses i et stort let læ- seligt display.

 

ISM – 3 kan via en simpel menustruktur programmeres til at give alarm i  tilfælde af for høj, eller for lav O2  koncentration. Desuden gives der alarm hvis ikke der er tilstrækkeligt målegasflow, eller hvis der opstår andre fejltilstande i ISM – 3.

ISM – 3 er udstyret med et relæ, til alarmering af for høj/lav O2 koncentration, utilstrækkeligt målegasflow eller andre vitale fejl.

 

ISM – 3 er specielt udviklet til indbyg- ning/eftermontering i/på nitrogengeneratorer og lignende, hvor overvågning af O2 koncentrationen indgår som et vitalt led i processen.

 

Følgende gør ISM – 3 til en unik O2 analysator:

  • Præcis og hurtig måling
  • Dækker hele måleområdet fra 100% til 0 ppm O2 med automatisk områdeskift
  • Valgfri ekstern styring/måling
  • Langtidsstabil sensor, - lange kalibreringsfrie perioder
  • Automatisk overvågning af målegasflow
  • Brugerprogrammerbar strømudgang/spændingsudgang (ekstra tilbehør)
    0/4 – 20 mA / 0/2 – 10 volt med galvanisk adskillelse
  • 2 brugerprogrammerbare alarmgrænser for O2 indhold
  • Kalibrering med op til 4 kalibreringsgasser plus atmosfærisk luft (20,946% O2)
  • Leveres som fritstående eller standardmodul til indbygning i rack

 

ISM – 3 er specielt konstrueret til måling på rene og tørre gasser og gasblandinger, hvor der stilles krav til analysatoren om stor målenøjagtighed, pålidelighed og langtidsstabilitet samt alarmovervågning af flow og iltindhold.

 

Som eksempler på anvendelse kan nævnes:

  • Kontrol af gaskvalitet i forbindelse med nitrogengeneratorer
  • Atmosfærekontrol under industrielle forhold eller laboratorieforhold
  • Kontrol af gasblandinger
  • I forbindelse med miljømålinger
  • Ilt-måling indenfor kemisk-, metallurgisk- og medicinsk industri og forskning